Det narrative rum - 'Skolen'
Det narrative rum handler om de fortællinger, der ligger indlejret i et rum. F.eks. har mennesker med tandlægeskræk en forestilling om en række ganske specifikke fortællinger, når de ser et undersøgelsesrum med en tandlægestol.
Det narrative rum handler også om, hvordan vi med fordel kan ændre disse fortællinger, ved simple virkemidler inden for indretning og brug af lokalerne.
Her følger eksemplet – kunsten at iscenesætte en 'Skole'. Alle mennesker har en række fortællinger med fra deres skoletid og alle har en forventning om en række fortællinger, når man begynder i skole eller påbegynder et nyt studie. Derfor er det langt sværere at indlejre nye fortællinger i de rum, der udgør ’Skolen’, men det er ikke umuligt.
Mikro-analysen
En skole er stedet, hvor man uddanner mennesker. Fagligt, socialt og kulturelt. Det handler om udvikling og indsigt. Fordybelse og afklaring.
Der er naturligvis kæmpe stor forskel på skolerne i vores uddannelsessystem, fra folkeskolen over gymnasierne til universiteterne, men de har alligevel (mindst) en fællesnævner: de er præget af tomme lokaler, som eleverne/de studerende og underviserne skal fylde ud. De tomme lokaler indbyder ikke til hverken udvikling, indsigt, fordybelse eller indsigt og da man ofte har undervisning i forskellige (tomme) lokaler, så bør vi gentænke de undervisningsmiljøer, vi har.
Konceptet
Konceptet ’Skolen’ er gammelt og det har desværre ikke ændret sig væsentligt
over tid. Det er sigende, at folkeskolens mindste klasser er de mest ’farverige’,
mens der på universitetsniveau mest af alt er tale om ens lokaler, kun ’adskilt’
af forskellige titelbetegnelser, såsom Lokale 1 eller Auditorium 3.
Konceptet har gennem tiden også budt på forskellige udnyttelser af lokalerne.
Klasser har haft et såkaldt ’stamlokale’, der har været deres ’hjem’ i kortere eller
længere tid, mens de har måtte flytte sig for at udnytte fagspecifikke lokaler,
såsom et fysiklokale eller en gymnastiksal.
På gymnasie-og universitetsniveau bruger man sjælendt stamlokaler mere,
da det binder lokalerne og skaber spildtid, samt en ringe udnyttelse af
faciliteterne.
Miljøer
Kan man med rette sige, at børn lærer bedst gennem leg? Der er i hvert fald et aspekt af det, for vi bør se, hvad de kommer fra, nemlig børnehaven, der er fyldt med legetøj, former, farver og forskellige strukturer, der kan udfordre de forskellige sanser.
Men i stedet for at sige, at børn lærer bedst gennem leg, så vil jeg hellere sige, at børn lærer bedst ved aktivering af sanserne.
Et børnemiljø i skolen bør ikke bare rumme borde og stole, men mange forskellige områder, hvor man kan finde sig til rette. Fra sækkestole til almindelige stole. Fra udendørs områder til ’tætte’ rum, hvor man kan finde ro.
Læringen bør foregå i disse forskellige områder, så vi ikke tvinger børn tilat sidde stille og lytte til en lærer for længe af gangen. Variationen i områderne –og dermed sanserne -er vigtigt og det ansporer glæden hos det enkelte barn.
Et læringsmiljø til unge kræver også plads, ikke bare til forskellige områder, men også pladstil de unge selv, så de kan sætte deres eget præg på omgivelserne.
De unge skal (heller) ikke have et tomt rum, men de skal have et rum, der giver dem lyst til at indrette mere.
Gøre det til deres rum, hvor de kan skabe den base og den tryghed, som de kan vende tilbagetil gang på gang, da jeg så absolut mener, at gymnasieelever bør have et stamlokale.
Vigtigheden af aktivering af sanserne er ikke forsvundet, fordi man bliver ung (tværtimod), så også her bør man arbejde med forskellige områder, som de unge selv kan væremed til at definere.
Gymnasieelever er langtfra ens, både som mennesker, men også i kraft af deres indlæringsevner og da gymnasiet i høj grad er stedet, hvor man bliver endeligt afklaret i forhold til en kommende profession, så bør vi tage højde for disseforskellige indlæringsbehov. Forskellige behov kræver forskellige miljøer og vi taber elever, hvis vi underviser alle på samme måde og i de samme rum.
Universitetsrum er efter min mening de absolut mest fantasiforladte og mindst kreative rum, vi har i vores uddannelsesmiljøer i Danmark. Studerende gør, hvad de kan, for at gøre rummene til deres eget –sidder på den samme plads hver gang, lægger deres penalhus på samme sted, finder helst den samme stol - den samme udsigt.
Men rummene indbyder ikke til noget personligt og ofte skifter man rum 2-3 gange i løbet af en dag, samtidig med at man også skifter hold og således skal forholde sig til nye deltagere og en ny underviser med et nyt emne.
Navnene
Hvorfor ikke kalde rummene noget andet end tal og bogstaver? Indskriver historier i rummene?
Lære historie i ”Leonora Christine-rummet” eller Natur-og Teknik i ”Orkan-værelset”?
Studere Raketvidenskab i ”Kommando-rummet”? Lære Biologi i ”Laboratoriet”?
Man kan også vælge en mere simpel måde, nemlig at benævne rummene med farver, som så naturligvis skal understøttes af lys og maling.
En vigtig sidste ting!
Husk bøgerne! Brug dem som dekoration, som billeder, som bordben. Brug dem i stabler, i bunker, på hylder og skabe, hængende fra loftet, proppet ind i revner. Tag dem ud fra skolebiblioteket og ind i læringsrummene.
Bøger dufter af viden! Bøger signalerer viden! Og man behøver ikke at læse dem!
Om rum
